Elektriker - SAWO Støvring

Du er elektriker men kan godt tænke dig at sætte strøm til lidt ud over det sædvanlige?

Så har vi jobbet du leder efter, hvis du trænger til lidt luftforandring. Hos os skal du lave fejlfinding/montering af el på kraner og hejs på lastvogne sammen med opgaver indenfor mekanisk montage, hydraulik, pneumatik og elstyring på SAWOs produkter.

Du arbejder tæt sammen med smede, montører og teknisk afdeling.

Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du har erfaring med hydraulik og pneumatik.

Hvis du ikke har erfaring, vil nødvendig oplæring finde sted.

Du kan også have en baggrund som elektromekaniker, industri-/autoelektriker eller lignende men det vigtigste er, at du har flair og interesse for el og elektronik. Du har måske arbejdet med diagnoseprogrammer og kan anvende disse i dit arbejde men det er ikke et krav.

Det forventes, at du er serviceminded, fleksibel, og leverer den bedst mulige kvalitet i udførelsen af opgaverne.

Gode arbejdsforhold med gode kollegaer, hvor der arbejdes i et uformelt miljø og med en fri omgangstone.

Du får mulighed for at deltage i nødvendige kurser og uddannelse. 

Send hurtigst muligt din ansøgning til

Ved spørgsmål kan du kontakte værkstedschef Jesper Dålfogt, på 2216 0733. Din ny arbejdsplads ligger på Industrimarken 1, 9530 Støvring.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos SAWO teamet.

 

Send ansøgning til

Om SAWO A/S

SAWO A/S er Nordens førende leverandør af kvalitetsprodukter og 1. klasses service inden for hydrauliske og beslægtede lasthåndteringsprodukter til transport- og entreprenør-branchen.

Vores mange fleksible medarbejdere, udfører dagligt salg, service samt produktion af opbygninger fra mange værksteder fordelt over hele landet.

Produkterne

SAWO wirehejs, HIAB og EFFER stykgodskraner, JONSERED & LOGLIFT skovkraner, HOEFLON kompakt-kraner, MULTILIFT kroghejs og MOFFETT medbringertrucks. VANDBORG Lad- og varebilsopbygning, NOPA containerpåhængsvogne, kærrer og tippelad. SUNFAB hydraulikpumper og SUNFAB motorer. NUMMI tip cylindre. SAWO fældegribere og fældebunkelæggere. GROENEVELD centralsmøreanlæg.

Top
Thrane.nu