Værkførerassistent - SAWO Nørresundby

Vi søger en værkfører assistent, der sætter en ære i at servicere vores kunder, og som til stadighed har en smilende og imødekommende profil. Vi forventer, at du giver høflig og professionel kundebetjening med kunden i centrum.

Primære opgaver:

  • Ad hoc reparationer
  • Besvare telefonopkald
  • Kundemodtagelse og indskrivninger
  • Sags-/ordrestyring i Navision herunder bogføring samt arkivering
  • Godkendelse af timesedler til fakturering
  • Assistere med igangsætning/opfølgning på arbejdet i værkstedet

Derudover skal du bidrage til et godt samarbejde med salg samt lageret. Ved ferier, fridage og lignende afløser du værkføreren.

Du har gerne erfaring i kraner, hejs og lastvognsopbygninger. Du er sikkert uddannet lastvogns-, auto- eller landbrugsmaskinmekaniker, smed eller har en anden relevant uddannelse men har stor interesse i EDB og administrative opgaver.  Kendskab/erfaring med pc tester vil være en fordel.

Du trives i en travl men afvekslende hverdag og brænder for at løse såvel små som store problemer for kunder eller medarbejdere.

Du er selvstændig, stabil og fleksibel og har gode samarbejdsevner samt sund indstilling til systemer, orden og kundeservice.

Gode arbejdsforhold med gode kollegaer, hvor der arbejdes i et uformelt miljø og med en fri omgangstone.

Kontakt værkstedschef Søren Rosenkilde på telefon 2774 6207 hvis du har spørgsmål til stillingen. Send din ansøgning på mail til . Din ny arbejdsplads ligger på Sundsholmen 9A, 9400 Nørresundby.

 

Send ansøgning til

Om SAWO A/S

SAWO A/S er Nordens førende leverandør af kvalitetsprodukter og 1. klasses service inden for hydrauliske og beslægtede lasthåndteringsprodukter til transport- og entreprenør-branchen.

Vores mange fleksible medarbejdere, udfører dagligt salg, service samt produktion af opbygninger fra mange værksteder fordelt over hele landet.

Produkterne

SAWO wirehejs, HIAB og EFFER stykgodskraner, JONSERED & LOGLIFT skovkraner, HOEFLON kompakt-kraner, MULTILIFT kroghejs og MOFFETT medbringertrucks. VANDBORG Lad- og varebilsopbygning, NOPA containerpåhængsvogne, kærrer og tippelad. SUNFAB hydraulikpumper og SUNFAB motorer. NUMMI tip cylindre. SAWO fældegribere og fældebunkelæggere. GROENEVELD centralsmøreanlæg.

Top
Thrane.nu