To Ultima kroghejs fra SAWO

17.01.2020
Multilift Ultima 22SL.61

SAWO, Nørresundby har leveret to nye opbygninger, begge med et Multilift Ultima 22SL.61 kroghejs monteret.

Opbygningerne er monteret på to ens chassiser, begge Scania R 500 4-akslede tribbel chassiser, leveret med akselafstand 3.950 mm. og CR20H førerhus.

De to Multilift kroghejs er leveret med radiostyring, udover betjeningshåndtaget der er placeret i førerhuset, så de også kan fjernstyres. Derudover er de med automatisk sekvenskontrol, ilgang, hurtig tip og safe speed. 
Begge opbygninger har SAWO udstyret med værktøjskasse, og trekantskasser mellem akslerne, samt træk i bagenden.
Den ene af de to biler er forstærket op i bagenden og leveret med ophængsplader, således den kan køre med et af kundens eksisterende krankonsoller med kran. 

Opbygningerne er leveret til KBS Container Service A/S, og skal hovedsageligt bruges til transport af flis. Foruden dette arbejder de med håndtering af industriaffald, krankørsel og containerudlejning.

Top
Thrane.nu