Handels- og logistikelev - SAWO, Støvring

Har du gennemført et merkantilt grundforløb i handel? Så har vi elevpladsen!

Du skal have gennemført en hg2, hgv eller hgs som giver adgang til handelsuddannelsen med specialer. Har du en hhx, hf, stx skal denne være suppleret med en EUD-S med fagretning handel. Har du en EUD eller EUX skal den være med fagretning handel.

Du bliver uddannet som handelselev i salg ”auto” og får derfor grundig oplæring i de produkter, der indgår i SAWO’s produktprogram. Du skal indgå i de almindelige lager rutineopgaver, så som fakturering, cykliskoptælling, varemodtagelse og  intern ekspedition. Du skal ligeledes oplæres i at lave reservedelsdisponering på specifikke varegrupper, samt indkøb til produktion.

Du har gode skriftlige evner og flair for tal. Selvfølgelig er du også arbejdsvant med Windows/Office pakken. Vi sætter pris, at du har interesse for lastbiler og teknik, og vi vægter stabile og mødesikre medarbejdere, som er imødekommende. Det er et krav, at du har kørekort til personbil.

Du har daglig kontakt til kunder og leverandører i ind‐ og udland og en alsidig hverdag. Du får gode kollegaer, hvor der arbejdes i et uformelt miljø og med en fri omgangstone.

Vi ser frem til snarest at modtage din ansøgning til elevjobbet via mailen . Ved spørgsmål til jobbet, skal du kontakte lagerchef Caspar S. Kristensen på telefon 2774 7702. Vi indkalder til samtaler løbende.

Du skal starte snarest muligt på Industrimarken 1, 9530 Støvring.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos SAWO teamet.

 

Send ansøgning til

Om SAWO A/S

SAWO A/S er Nordens førende leverandør af kvalitetsprodukter og 1. klasses service inden for hydrauliske og beslægtede lasthåndteringsprodukter til transport- og entreprenør-branchen.

Vores mange fleksible medarbejdere, udfører dagligt salg, service samt produktion af opbygninger fra mange værksteder fordelt over hele landet.

Produkterne

SAWO wirehejs, HIAB og EFFER stykgodskraner, JONSERED & LOGLIFT skovkraner, HOEFLON kompakt-kraner, MULTILIFT kroghejs og MOFFETT medbringertrucks. VANDBORG Lad- og varebilsopbygning, NOPA containerpåhængsvogne, kærrer og tippelad. SUNFAB hydraulikpumper og SUNFAB motorer. NUMMI tip cylindre. SAWO fældegribere og fældebunkelæggere. GROENEVELD centralsmøreanlæg. CELA platforme/personløftere og BG LIFT selvkørende kompaktkraner.

Top
Thrane.nu