Stor EFFER kran til Lellinge

03.10.2019
EFFER 2655 7S+6S+3S - billedet er taget hos SAWO i Støvring under testkørsel

SAWO leverer en ny EFFER 2655 7S+6S+3S kran monteret på et Volvo FH 750 10 X 4*6 Chassis.

Kranen har 7 hydrauliske udskud, med en vandret rækkevidde på 27,45 meter hvor den løfter 4.740 kg. Lodret når kranen op i 32 meter. Fly-jibben har 6 hydrauliske udskud og en vandret rækkevidde på 50,10 meter,  hvor den løfter 520 kg lodret, når den ud på 54 meter. Hvilket betyder, at kranen med fly-jib nr. 2 monteret, vinkler ind ved 54 meter hvor den løfter mellem 740-200 kg. Den er monteret med et 3500/4500 daN.  Spil, der følger udskuddene ud og ind. Kranen er forberedt for mandskabskurv og leveret med kurv.

SAWO i Støvring har monteret fuld forstærket frontstøtteben, dobbelt ladbund samt skabe med lys/varme og holdere til flere løfteåg. Alt efter kundens/chaufførens ønsker. 

Den store, flotte opbygning er leveret til Lellinge Container & Kran, på dagen hvor ejer Torben Pedersen fejrer 35 års jubilæum i virksomheden samt modtagelsen af den nye 265 tm bil.

Firmaet tilbyder alsidige transportløsninger, indenfor alt fra daglige renovations- og kranopgaver til specialtransport.


 

Top
Thrane.nu