Danmarkspremiere - Ny-udviklet fjernbetjent XL-kløver

07.12.2020

Ny-udviklet fjernbetjent XL-kløver fra SAWOs skovafdeling i Kolding.

Vores kreative ekspert i skovmateriel, Jens Christian Abild, har udviklet en XL-kløver med motor og hydraulik-station, der kan styres via fjernbetjening. Kløveren er leveret til en loyal kunde på Djursland, M-R Skovteknik Aps ved Grenaa.

Kløveren har en 27 HK benzinmotor. Hydraulikstationen kan klare 100 liter pr. min. ved 80 bar. Når trykket over 80 bar, klarer den 30 liter op til 250 bar, dette sker automatisk, som den kan trække det. 

Derved får man en hurtigt-virkende kløver som er meget alsidig og kan fødes af alle køretøjer med kran. Man medbringer blot fjernbetjening med i køretøjet og kan starte og slukke motoren for at kløve uden at forlade kabinen. Nemt og sikkert.

Kløveren har en vægt på 1.350 kg og en oliemængde på 100 liter. Benzintanken rummer 30 liter og kløveren kan levere et tryk på 0-250 bar.

Fjernbetjeningen er en 8-kanals fjernbetjening med dobbelt sikring. Fra den kan man styre Tænding, Start/Stop, Start automatisk tilbagekørsel af kløver (dog kan man også selv køre tilbage, hvis man ønsker det) samt Nødstop.

Vi testede om XL kløveren kunne klare en af de helt store stammer ved levering til den nye ejer og første kunde af denne type kløver, Torben Rasmussen. Og det blev klaret med bravur. 

Torben kan se klare fordele ved at kløveren kan betjenes ud i skoven uden den skal være koblet op til et køretøj. Dermed kan der spares tid og kløve-arbejdet bliver mere alsidigt, og arbejdet udføres i et bedre flow, så brændet kan blive ude i skoven indtil det afhentes.

Vi ønsker M-R Skovteknik tillykke med den nye maskine, og håber den kommer til at gøre nytte ude i skoven.

 

Se video
Top
Thrane.nu