10 tm kran med wirehejs

11.10.2021
HIAB X-Duo 102 E-2 + SAWO CLF 326S-3W

Vognmand Bjørn Andersen har fået leveret en flot opbygning, som skal bruges til dødedyrstransport.

Opbygningen består af en HIAB X-Duo 102 E-2 kran, monteret bag førerhus samt et SAWO CLF 326S-3W wirehejs og er leveret af SAWO, Kolding.

Kranen i 10 tm klassen er med sine 2 hydrauliske udskud i stand til at nå ud på en rækkevidde på 7,6 meter. Den har manuel betjening fra begge sider og har ligeledes manuel betjening af de opsvingbare støtteben.

Wirehejset har en tipkapacitet på 22 ton og kan betjenes fra førerhuset. Derudover er der monteret et Groeneveld TriPlus centralsmøreanlæg på kran og wirehejs med 48 smøresteder. En lille finesse er det hydrauliske trinbræt, mellem førerhus og lad, som letter hverdagen for chaufføren og unødig nedstigning.

Opbygninger er opbygget på et Volvo FH 460 8X2 Tribbel chassis og er leveret til vognmand Bjørn Andersen i Sønderjylland, som har speciale i dødedyrskørsel.

Top
Thrane.nu