Et helt træk til Fournaise

22.11.2021
NOPA KTH240 + SAWO CLF326S-3W

P. Fournaise A/S har købt en NOPA kærre med hejs og et SAWO wirehejs. 

På et Volvo FM 500 6X2 chassis har SAWO, Kolding monteret et SAWO wirehejs, model CLF326S-3W. Det har en optrækskapacitet på 20 ton med én optrækshastighed. Der er hydraulisk udskydbar sakse-kofanger inkl. følere tilsluttet hejsets hydraulik således, at hejset ikke kan tippe uden at kofanger er kørt ud.

Den 3-akslet NOPA kærre (KTH240) der er spændt efter hejset er med et SAWO CLF432S-3W 3-vejs wirehejs med en ophaler- og tipkapacitet på 27 ton. Der er manuel udskydelig kofanger på kærren.

P. Fournaise A/S var et af de første vognmandsforretninger i Danmark, etableret helt tilbage i 1897. Virksomheden er i dag en meget alsidig totalleverandør af ydelser og tjenester inden for transport og miljø. 

Top
Thrane.nu