Der er rullet endnu en opbygning ud fra SAWO Støvring

10.02.2023
HIAB X-HiPro 352 E-6 + SAWO CLF326S-3W + NOPA CPL320

Der er rullet endnu en opbygning ud fra SAWO Støvring, denne med monteret HIAB X-HiPro 352 kran, SAWO CLF326 wirehejs og et NOPA containerlad. Opbygningen er lavet på et 4-akslet Volvo FM 500 chassis med globetrotter førerhus. 

X-HiPro 352 kranen er leveret med 6 hydrauliske udskud der opnår en rækkevidde på 16,2 meter. Den er leveret med CombiDrive radiostyring med LED display hvorfra kranen og støtteben betjenes. 

Wirehejset, CLF326S-3W, er med 22 ton tip kapacitet og leveret med alu-afdækning på overramme og forpart samt wirefangskroge på wirefang. 

Sammen med opbygningen er også leveret et NOPA containerlad med pendel lodret i venstre side. Det er af typen CPL320 og har en længde på 6.500 mm udvendig. Der er svenskerbagsmæk, der lukkes op til højre side samt automatbagsmæk. Desuden er der monteret fjederopluk på højre side, for at skåne chaufførens mange daglige bevægelser.

Opbygningen er lakeret i kundens kendte røde og hvide farve, og SAWO har lavet inddækning i begge sider for en flot finish. 

Den er leveret til SKAKS A/S, en af Danmarks største virksomheder inden for kranopgaver og specialtransport. 

Top
Thrane.nu