Detaljeret opbygning leveret fra SAWO Herlev

09.02.2023
HIAB X-HiPro 302 EP-5 CD + SAWO CLF326S-3W

SAWO Herlev har leveret en ny opbygning der er monteret på et VOLVO FM 540 8x4 Tridemtag chassis med 4.300 akselafstand og fuld luftaffjedring. Chassisets er leveret i kundens velkendte grønne farve.

Bag førerhuset har SAWO monteret en HIAB X-HiPro 302 EP-5 kran samt et SAWO CLF 326S-3W wirehejs. 

HIAB kranen er leveret med vores CombiDrive radiostyring, med 6 ergonomiske manøvrehåndtag og display. Derudover er den med 5 hydrauliske udskud hvor der er ført indvendig rørføring via slangeruller indvendigt i kranarmen for 2 ekstra funktioner, så kranen kan kører med værktøj. Støttebenene er betjent via radiostyringen og er monteret fast nede. Flere af hejsets funktioner er ligeledes kodet ind i kranens radiostyring, hvilket gør det lettere at betjene, da flere funktioner kan betjenes direkte herfra. 

Det monterede SAWO wirehejs er monteret med lav underramme for en byggehøjde på 245 mm, og har monteret alu-afdækning på både overrammen og forpart, dette er blevet eloxeret. 

SAWO har yderligere forestået montering af blandet andet en ekstra platform mellem kranen og ladet, samt fuld afdækning i stål og alu i begge sider. 

Denne flotte opbygning er leveret til St. Lyngby Kran & Container. Virksomheden tilbyder affaldshåndtering og diverse vognmandsopgaver samt krankørsel, hvilket denne nye opbygning skal bidrage til. 

Top
Thrane.nu