SAWO har udlånt en XS211 W-3 HiPro kran til Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse (HEG) i Aars sammen med diagnoseprogrammer osv. for at kranen kan anvendes i undervisning til kranmekanikerlærlinge. Skolen og SAWO har haft et virkelig fint samarbejde om at få dette projekt foldet ud.
Opgaven blev tildelt 3 elever fra 5. hovedforløb på uddannelsen, hvor de fik det fulde ansvar for at opgaven blev løst tilfredsstillende. Så der blev målt op, lavet tegninger og bygget et fundament hvorpå kranen med CombiDrive 3 fjernbetjening blev monteret. Eleverne har gået til opgaven med stor glæde og engagement og de synes det var en spændende opgave pga. den var så virkelighedstro, og det har givet dem en indsigt i hvordan en opbygning sker fra start til slut.
Kranen har tidligere kørt som testkran hos HIAB i Hudiksvall, som har sponsoreret kranen til SAWO.
På billede 1 er det de dygtige elever Mads, Michael og Rasmus, der har løst opgaven og på billede 2 er det til venstre Aksel Gaardsted Christiansen, Uddannelseschef, Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker-uddannelserne og til højre Ove Strøm, Faglærer, kranmekaniker-uddannelsen.
Er du vild med kraner? Kranmekanikeruddannelsen er en af de specialer, som der findes på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen på HEG.
Så drømmer du om at reparere og efterse kraner, samtidig med du hjælper kunder med at stille kranerne sikkert og forsvarligt op? Så er kranmekanikeruddannelsen på HEG lige noget for dig! SAWO er altid på udkig efter elever enten som kranmekaniker eller klejnsmed, så ring endelig til os på tlf. 7010 0766 og hør nærmere om vi skal hjælpe dig igang med en uddannelse hos os.