Saffiorfik A/S bliver SAWO partner i Grønland

28.02.2022
Bestyrelsesformand Ivan Chrost, SAWO A/S samt en af ejerne af Saffiorfik A/S, Niclas Niclasen. Bestyrelsesformand Ivan Chrost, SAWO A/S samt en af ejerne af Saffiorfik A/S, Niclas Niclasen.

Det grønlandske selskab Saffiorfik A/S bliver SAWO forhandler i Grønland pr. 1. marts 2022 og dermed er endnu et nyt skridt taget i udviklingen af begges forretninger.

”Aftalen med Saffiorfik A/S er af stor betydning. Vi får en samarbejdspartner, der løfter niveauet og sikrer, at vi kan konkurrere på internationalt niveau med nuværende og kommende konkurrenter i Grønland” udtaler SAWOs bestyrelsesformand Ivan Chrost. Produkterne som Saffiorfik A/S kommer til at sælge og servicere omfatter de kendte mærker som HIAB stykgodskraner, MULTILIFT kroghejs, LOGLIFT/JONSERED skov- og skrotkraner, MOFFETT medbringertruck, NOPA tippelad, påhængsvogne og kærrer samt VANDBORG ladopbygninger, knæk- og tømmerlad samt SAWO wirehejs.

Saffiorfiks målsætning er, at de inden udgangen af 2022 har 30 medarbejdere og Grønlands største reservedelslager, som kan servicere og forsyne hele Grønland. Yderligere giver aftalen Saffiorfik A/S mulighed for at forsyne det grønlandske marked med de skræddersyet produkter og løsninger, der er behov for, når man opererer under arktiske forhold.

Etablering af Saffiorfik A/S
Projektet med etableringen af Saffiorfik A/S begyndte i april 2021, som et resultat af en delt vision mellem ejerne af Nuuk Transport A/S Edward Niclasen og Niclas Niclasen samt nuværende direktør i Saffiorfik A/S, Dennis Daa Jensen, som på det tidspunkt var teknisk chef i Nuuk Transport A/S. Den 1. januar 2022 overgik driften fra Nuuk Transport A/S’ eget værksted officielt til Saffiorfik A/S.

Som vognmandsselskab har ledelsen i Nuuk Transport A/S selv oplevet udfordringerne ved ikke at kunne få alt den nødvendige service og vedligehold til deres rullende materiel, som har været nødvendigt for at sikre selskabets fortsatte udvikling og leverancer til kunderne.

Dermed påbegyndte en omfattende ombygning af Nuuk Transport A/S’ eksisterende værksted på havnen i Nuuk og i dag står det 1.700 kvadratmeter store værksted, inklusivt lager, som Grønlands mest moderne lastvognsværksted udstyret med blandt andet to store smøregrave samt to traverskraner. Hertil kommer Grønlands første bremserullefelt til tunge køretøjer samt helt nyt udstyr til sporing af hjul.

Derudover er der etableret et større smedeværksted og etableringen af en malekabine, sandblæsekabine samt yderligere to traverskraner samt fire talje kraner er tæt på sin afslutning.

Med de omgivelser har Saffiorfik også de bedste forudsætninger for at tiltrække kompetente medarbejdere til selskabet, som kan skabe et velfungerende arbejdsmiljø. 

”Medarbejderne er et vigtigt omdrejningspunkt for os, da vi ønsker at skabe et højt fagligt niveau, som kan bidrage til alles udvikling og betyde at kunderne får den bedst mulige service og hurtigt kan komme tilbage på vejen igen efter et nedbrud” udtaler direktør Dennis Daa Jensen. 

Særligt ejernes egen erfaring fra vognmandsforretningen, Nuuk Transport A/S, spiller her en afgørende rolle fordi de selv kender til omkostningerne ved nedbrud og derfor ved, hvor vigtigt det er for kunderne hurtigt at være tilbage i drift. Derfor er der heller ingen betænkeligheder ved at skulle sende medarbejderne på efteruddannelse.

Dermed er Saffiorfik A/S i samarbejde med SAWO klar til at tilbyde kunder i hele Grønland samme høje internationale service og standard som tilsvarende værksteder i Europa.

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til ejer Niclas Niclasen, Saffiorfik A/S på eller marketingkoordinator Vivian K. Knudsen, SAWO A/S på .

Top
Thrane.nu