Wirehejs til undsætning "down-under"

01.11.2022
SAWO CLF432S-3W

SAWO CLF432S-3W hejset med 3-vejs tip skal indgå i dagligdagen hos Storkøbenhavns Kloak Service. Det er opbygget hos SAWO i Køge på et Volvo FM 500 8X4 Tridem chassis med en optrækskapacitet på 28 ton.

Bilen er leveret fra fabrik med sideafskærmning, derefter er der bygget værktøjskasse ind bag.
Værktøjskasse åbnes elektrisk fra en kontakt placeret inde i førerhuset, derved er der ingen synlige beslag til at åbne værktøjskassen med. 

Denne løsning er én blandt mange, som SAWO er utrolig dygtig til, nemlig at tilpasse opbygningen med kundetilpassede løsninger og den sidste finish, der lige fuldender looket.

Wirehejset er købt af Storkøbenhavns Kloak Service SKS v /Torben Nielsen, der udfører kloakarbejde i Roskilde, Køge, Ringsted og omegn. Firmaet står for effektive løsninger på kloakproblemer fra tilstoppede afløb, toiletter der løber over, til utætte kloakledninger, der evt. kan forårsage fugtskader i kældre. Dette hejs skal bruges til en tank ved lokal kørsel.

Top
Thrane.nu